De første kunder - hvor er de nu?

I de 8 år Substance Lab har eksisteret har vi været glade for at arbejde sammen med en lang række spændende og succesfulde kunder. Enkelte af kunderne har været heldige (og dygtige) og har vundet i startup-lotteriet med en exit. Dem kigger vi på her.

Pluggd ($10 millioner)

Pluggd var Substance Labs første kunde. Dengang byggede de en podcast platform. Det blev senere til en søgemaskine for lyd- og videofiler og hedder nu Delve Networks.

Delve blev opkøbt i 2010 for omkring 10 millioner USD.

Change Healthcare ($135 millioner)

Da vi først lærte Change Healthcare at kende hed de MedBillAdvisor og var et rådgivningsfirma, der rådgav folk om, hvordan de kunne spare på/håndtere deres regninger fra det amerikanske sundhedsvæsen.

Oprindeligt designede vi et simpelt visitkort-website, men senere udviklede vi et værktøj under navnet MedBillManager. Det værktøj blev så endnu senere til Change Healthcare, der nu er blevet solgt for 135 millioner USD (plus det løse).

Wildfire ($350 millioner)

I 2009 begyndte Substance Lab at samarbejde med udviklingsteamet i Wildfire på at videreudvikle deres Facebook markedsføringsplatform.

Senere hen har Wildfire udvidet deres produktlinje med adskillige relaterede produkter indenfor social medier, og det gjorde de så godt, at Google fik øjnene op for dem og købte firmaet for den nette sum af 350 millioner USD.

Og alle de andre

Selv om ovenstående er de historier, som typisk får mest opmærksomhed i pressen (store beløb er bare sjovere), har vi en række kunder, der ikke har solgt deres hjertebarn, men hvis historie er mindst lige så interessant.

De fleste af dem er vokset fra ide og prototype til solide og stabile forretninger med omsætning i millionklassen, der giver deres ejere økonomisk tryghed i hverdagen. Det er vi mindst lige så stolte af.

  1. Substance Lab ApS
  2. Jernbanegade 27
  3. 6000 Kolding
  4. Danmark