Der er mange analogier, der forsøger at beskrive softwareudvikling. De er alle dårlige. Men det skal ikke forhindre mig i at føje endnu én til listen.
Softwareudvikling er som et puslespil
Vi har pt et par projekter, der er i fasen lige før den første offentlige lancering. Den fase har fået mig til at tænke over, hvor meget softwareudvikling egentligt minder om det at lægge et puslespil.
Fra kaos
I begyndelsen har man ingen anelse om, hvor man skal starte. Det store, flotte billede på forsiden af kassen viser hvad man gerne vil opnå, men det er umuligt at sige, hvilken brik, der får en derhen. Der er ikke meget andet at gøre end at starte med en brik, finde den næste der passer og sætte dem sammen.
Efterhånden som byggeriet skrider fremad begynder du at kunne se de overordnede linjer. Her er et træ, et vindue, en båd, men det er stadig enkeltstående åer af brikker, der ikke har en sammenhæng endnu.
Til sidst falder brikkerne på plads
Først til sidst begynder det endelige billede at vise sig. Alting hænger sammen og der er ingen tvivl om, hvad vi ender med. Der er dog stadig områder, hvor der lige mangler én brik, 2 brikker, 10 brikker for at billedet er komplet.
Som produktejer er denne fase superspændende. Resulatat, du har drømt om de sidste måneder, er nu tydeligt inden for rækkevidde. Det er til gengæld også frustrerende fordi der er alle de her små skønhedsfejl, der afholder dig fra at vise dit mesterværk frem.
Heldigvis er taktikken den samme som i starten af puslespillet. Find den næste brik, der passer, og sæt den sammen med de eksisterende. Og før du ved af det, er der ingen skønshedsfejl tilbage, og dit billede står komplet og strålende frem.