Som comedy-fan er der ikke meget værre end at opdage at din yndlingskomiker har optrådt i dit nabolag uden at du opdagede det. Det vil ComedyKalenderen hjælpe til ikke sker igen.
Engang imellem har man idé, som man bare ikke kan ryste af sig, og til sidst fylder den så meget, at man er nødt til at gøre noget ved det. Sådan havde stand-up-komikeren, Daniel Lill, det hvertfald. Med et brændende ønske om at udbrede stand-up oplevelser til så mange som muligt blev ComedyKalenderen født.
ComedyKalenderen er resultatet af et Seed-forløb, som vi har kørt sammen med Daniel i løbet af foråret. I fællesskab tog vi hans idé, fandt frem til kernen i det problem, han ønskede at løse, og byggede en version af platformen, som rent faktisk kan bruges af både gæster, komikere og andre fans af stand-up comedy.