Standardløsninger

Billede taget af Fancycrave

Selv om vi er specialister i at skræddersy software til lige nøjagtigt dine forretningskrav, betyder det ikke, at vi ser "standardløsning" som et fy-ord. Tværtimod. Standardløsninger er fremragende - såfremt man har standard behov.

Har du behov for en webshop, findes der standardløsninger, som løser det problem til punkt og prikke. Har du brug for en blog, findes der standardløsninger, som det løser det problem. Og har du brug for at lave regnskab for din virksomhed, findes der softwareløsninger, der kan hjælpe med det.

Hvorfor vælge en eksisterende løsning?

Fordelene ved at bruge en standardløsning er mange. Du vil typisk få mere funktionalitet end du har brug for, du bliver typisk del af et community med mange andre som bruger samme løsning, og du får typisk enormt meget kraft for få penge med en standardløsning.

Standardløsninger indenfor software til slutbrugere findes typisk i to afskygninger: Dem der hostes i skyen af udbyderen, og dem du selv installerer (eventuelt på din egen server). Nogle tilbyder endda begge muligheder.

Hvorfor ikke vælge en standard løsning?

Problemerne med standardløsninger opstår, når ens behov og ønsker begynder at ligge udenfor de muligheder, som standardløsningen stiller til rådighed.

Har du behov for at “Bestil”-knappen ser ud på en bestemt måde er det ikke lige sikkert, at det er en konfigurations-mulighed, som er stillet til rådighed.

Ønsker du at dit signup-flow kører på en bestemt måde eller ønsker du at bruge en anden betalingsudbyder er er det ikke sikkert, at det kan lade sig gøre.

Dermed kan du risikere at komme til at kæmpe imod din standardløsning, en situation som kan hindre din evne til at reagere hurtigt og kan være demotiverende for udviklerne.

Generelt om open source

Hvis en løsning findes i en open source version kan du typisk løse nogle af de udfordringer, der er ved at bruge en standardløsning. Det giver dig mulighed for at tilpasse løsningen og videreudvikle den i den retning du gerne vil have den til at bevæge sig.

Det skal dog nævnes, at standardløsninger - også dem, der er tilgængelige som open source, er bygget på valg og principper, som det kan være svære og/eller udviklingstunge at arbejde uden om. Så også her bør man være bevidst om, at løsningen skal passe til ens problemområde.

Hvad skal du vælge?

Det er svært at sige, men helt generelt er tommelfinger-reglen:

  • Jo færre ændringer du gerne vil lave, jo mere oplagt er det at vælge en standardløsning.
  • Jo mere specialiseret din løsning skal være, jo bedre mening giver det at lave en skræddersyet løsning fra bunden - eventuelt baseret på open source.

Gør noget ved det nu

Tag fat i os allerede i dag, så vi kan skabe et solidt fundament for dit online produkt.