Launch: Front Lobby

Mødelokaler er en knap resource i mange kontorfællesskaber. Front Lobby sikrer at der ikke bliver lavet dobbelt bookinger, og gør det så lejerne selv kan håndtere deres reserveringer uden at personalet skal bruge ekstra tid på det.

Gør det selv

Indrømmet, Front Lobby er en lidt speciel launch for os. For en gangs skyld er kunden nemlig os selv. Vi har mange års erfaring med at hjælpe iværksættere med at tage de rigtige valg i forbindelse med programmering af deres løsninger og udvikling af deres online forretning, nu er det på tide at vi tager vores egen medicin.

Første kunde var på plads inden udviklingen gik igang

Vi har udviklet bookingsystemet i tæt samarbejde med det kontorfællesskab, vi selv bor i, House of Innovation, så stor tak til dem. Det har blandt andet betydet at systemet har været brugt aktivt af 50-100 mennesker allerede inden lanceringen, og at vi har haft direkte adgang til brugere og domæne-eksperter.

Egen medicin

Det har været interessant at opleve forløbet fra den anden side af bordet for en gangs skyld. At finde ud af, hvor svært det egentligt er at sige "nej", hvor ondt det egentligt gør at præsentere noget, der ikke er perfekt og at styre uden om isbjergene.

Prøv det

Lige nu er første måned gratis, så der er ikke rigtigt nogen undskyldning for ikke at tage et nærmere kig på Front Lobby - og har du mødelokaler, du vil have styr på, håber vi selvfølgeligt at du bliver hængende.

Gør noget ved det nu

Tag fat i os allerede i dag, så vi kan skabe et solidt fundament for dit online produkt.