Software skal bruges

Lad mig invitere dig med bag kulisserne og dele en historie fra den virkelige, rivende softwareudviklings-bureau-verden. Forestil dig følgende:

Vi er nogle iterationer inde i et spændende projekt for en kunde og har afholdt de første mange demoer for kunden. Projektet er blevet vist frem og vi har demonstreret de udviklede funktioner og brugergrænseflader.

Kunden er glad

Kunden har gennem alle demoer været glad og tilfreds og syntes at det hele så godt ud. Med andre ord, alt er godt og projektet kører bare. Dog har det af forskellige årsager ikke været muligt at give kunden adgang til demo-sitet før efter den seneste demo, men det gør vi selvfølgeligt så hurtigt som muligt.

Og nu har kunden pludseligt en anden oplevelse af løsningen. De er stadig glade, men nu er der pludseligt en række ting, som kan forbedres og de har meget specifikke spørgsmål og forslag. Kunden er blevet markant mere involveret.

Noget har ændret sig

Men hvad er det, der er anderledes? Der er ikke noget ved softwaren, der har ændret sig i forhold til det, de har set demonstreret. Det eneste, der har ændret sig, er at nu er det kunden selv, der sidder og klikker og tapper og indtaster. Og den forskel er vigtig.

Gør det rigtigt

Software er beregnet til at blive brugt og du får aldrig et indblik i hvordan software fungerer ved at kigge på. Screenshots, film, og produktdemoer er fine, men det er bare ikke rigtigt. Derfor er vi altid fokuseret på at få noget rigtigt ud at leve foran rigtige kunder i det rigtige miljø. Alt andet er en tilnærmelse.

Gør noget ved det nu

Tag fat i os allerede i dag, så vi kan skabe et solidt fundament for dit online produkt.